T6DP17-1 sidder hovedet i lod (udv. af krumninger) – Baby Core Care

Er dit barns hoved i lod?

Hos større børn og voksne er ryggen formet sådan, at vi har et svaj i nakke og lænde, og krumningen i brystryggen. Det sikrer en god balance mellem forsidens- og bagsidens muskler.  De krumninger udvikles, når dit barn rejser sig op i siddende og stående stilling - så det taler vi om når dit barn er blevet ældre. Men balancen mellem højre og venstre side af kroppen, der sikrer at ryggen er lige og hovedet i lod, er allerede under udvikling. Og hvis musklerne på den ene side af kroppen er stærkere end den anden, ses det ved at hovedet har tendens til at tippe til den ene side, særligt når barnet ikke er støttet og når musklerne udtrættes, dvs. Barnet har været i stillingen et stykke tid, eller det er sidst på dagen. Hvis dit barn har tendens til at tippe med hovedet - og her mener vi altid til den samme side - skal vi gøre en indsats for at rette det op, for ellers løber vi en risiko for at det bliver permanent. Derfor bruger vi i dag dagens øvelse, på at tjekke om dit barn holder hovedet i lod, eller om der er brug for en ekstra indsats.