Fanget på maven
I løbet af det her trin, skal dit barn gerne begynde at trille fra ryg til mave. Og fra tidspunktet hvor dit barn kan det, går der ca. en måde inden dit barn bliver i stand til at trille den anden vej, altså fra mave til ryg. Det tidsrum mellem dit barn kan trille til maven og tilbage, er ofte forbundet med en del frustration, fordi barnet bliver fanget på maven og ikke kan komme ud af stillingen. I mellemtiden kan vi hjælpe dit barn på vej, ved at træne trillet, det viser vi dig i dag i dagens greb. Husk vi forventer ikke at dit barn kan trille endnu, hverken den ene eller den anden vej, så vores fokus lige nu, er at træne trillet fra ryg til mave - over begge sider. Og triller dit barn allerede, er øvelserne stadig gode, fordi de sikre at dit barn får gang i så mange af støttemusklerne som muligt.