Hvad har refluks med bagsidedominans at gøre?
Vi oplever at der er flere refluksbørn blandt de bagsidedominante børn end hos de børn der ikke er bagsidedominante, og det er der faktisk en god forklaring på. Refluks er en betegnelse vi bruger når mavesyren eller maveindholdet løber tilbage op i spiserøret, og at barnet enten gylper eller det løber tilbage mod mavesækken uden at komme ud af munden - som det vi kalder silent refluks. Refluks er helt almindeligt hos babyer, og er en vigtig måde for dit barn at komme af med luft og overskudsmælk på. Og almindeligvis aftager refluksen lige så gradvis i takt med at dit barn begynder at spise fast føde, og lukkemusklen modnes. Lukkemusklen - som lukker overgangen med spiserøret og mavesækken - udgøres nemlig delvis af mellemgulvet - musklen som adskiller brysthulen og bughulen, og den er først rigtig stærk når barnet kan lave et bugepress - dvs. Øge trykket inde i bughulen, for når trykket stiger, lukker musklen bedre. Og det bugepress er stærkest når der er balance mellem muskler fortil og bagtil, så bækkenbunden og mellemgulvet er parallelle. Og det er det jo ikke i bagsidedominante børn, hvor bagsidens muskler er stærke og trækker i mellemgulvet så det skråner. Det vil sige at hvis vi kan få mere aktivitet i forsidens muskler, vil lukkemusklen fungere bedre. Du kan finde mere viden om refluks i bundbjælken under viden