T5DP8-1 Mimik – Baby Core Care

Legende ansigtsudtryk

Babyer har fra en meget tidlig alder en utrolig evne til at aflæse mimik og ansigtsudtryk, og mange babyer synes både at grimasser og sjove ansigter er underholdende, og det kan stimulere barnets opmærksomhed og sans for humor.  Når dit barn ser dig lave sjove ansigter, kan det også hjælpe barnet med at udvikle evnen til at genkende forskellige ansigtsudtryk og forstå sociale signaler. Husk at lytte til dit barns signaler. Alle børn er forskellige, og reagerer på forskellige input, også afhængigt af om barnet er i humør til det og har overskud. Hvis dit barn smiler, griner eller viser interesse, er det tegn på at barnet finder det sjovt og underholdende. Legende ansigtsudtryk og leg kan være en måde at skabe positiv interaktion, glæde og tilknytning.