T5DP5-4 Er hovedløftet meget sværere på den ene side? – Baby Core Care

Er hovedløftet meget sværere på den ene side?

Hvis du oplever at dit barn løfter hovedet meget højere eller nemmere på den ene side, så kan det skyldes stramt væv i nakken. Og det kan nogle gange faktisk godt skjule sig, hvis dit barn i øvrigt klare sig godt. Men så viser det sig alligevel præcis i situationer som denne, eller ved at dit barn har tendens til at holde hovedet lidt på sned til den ene side. Det kan f.eks ses når dit barn sidder ret op af dig og skal balancere hovedet mod tyngdekraften, eller hos nogle børn også når barnet ligger på maven eller ryggen. Andre tegn kan være et skævt kranie, som følge af at det er nemmere at dreje hovedet til den ene side, og barnet derfor vælger det, og ofte vil man kunne mindes at barnet tidligere havde en favoritside. Hvis du kan genkende det, er det en god ide at tjekke om nakken har fuld bevægelighed, for fri bevægelighed er vigtig for dit barns udvikling. Det er både vigtigt for at muskelstyrken kan virke optimalt og for at dit barn har frihed til at udforske og opdage kroppen og verdenen omkring sig.   Testen finder du i bundbjælken under Vores mål / Fokus / "Har dit barn fuld bevægelighed af nakken?" Hvis testen viser at dit barn ikke har stramt væv i nakken, kan du roligt fortsætte dagens program, for her tager vi hånd om sideforskellen.