Er dit barn dovent?
Nogle babyer virker meget afslappede og har ikke travlt med at trille og bevæge sig, og derfor hører vi af og til at forældrene siger, at deres barn virker dovent. Det du skal huske på er at dit barn er i en rivende udvikling, og adfærden er et resultat af barnets naturlige behov og udviklingsstadiet. Og som vi har sagt mange gange før, er børn forskellige; nogle børn er meget undersøgende og er interesserede i at røre og smage legetøjet, og bruger derfor kroppen meget for at opfylde det behov. Andre babyer er mere observerende og har nok i at studere omgivelserne og det der sker omkring sig med øjnene, og virker derfor mindre aktive end andre. Og fordi de suger indtryk til sig, sover de ofte i længere perioder. Det er helt normalt. De børn har særligt gavn af appen, hvor vi netop sørger for at barnets motorik bliver stimuleret gennem den måde du sidder med barnet på, og med løfte- og bærestillinger som aktiverer barnet. Og husk så på, at barnets rolige væsen jo også er udtryk for, at deres basale behov er stillet og barnet har det godt. Så der er ingen grund til bekymring. Hvis du alligevel er bekymret, bør du nævne det for din sundhedsplejerske eller jeres læge, så de kan hjælpe med at vurdere og der er noget der bør adresseres.