Gang i krydsbevægelse på maven
Indtil videre har dit barn i den maveliggende stilling skubbet fra med begge arme, men omkring det her tidspunkt - midt på trinnet - hvor krydsbevægelserne starter, begynder dit barn at slippe med den ene arm for at række ud efter legetøj ved siden af kroppen.
Så fra at skubbe fra med begge arme, mangler dit barn støtten fra den ene arm, og vælger derfor i stedet at trække knæet på den side op og støtte fra på det.
Så det betyder at når dit barn leger med legetøj, skubber hun stadig fra med den ene arm og det modsatte ben.
Når armen skubber godt fra, ser du det ved at brystryggen løfter sig op. Og det er vigtigt at dit barn stadig skubber fra, så ryggens små dreje muskler kan blive aktiveret.
Hvis dit barn ikke rigtig bruger støtte-armen, kan du hjælpe det på vej, ved at trykke på albuen. Det vil vi prøve af i dagens øvelse i dag.