T4DP17-1 lige stærk i begge sider – Baby Core Care

God muskelbalance -> hoved i lod

Optimalt set er kroppens muskler lige stærke på begge sider, så barnet udvikler en ret holdning, hvor hovedet er i lod.

Så hvordan genkender du det, når den ene side er blevet stærkere end den anden.

  • Når din baby løfter hovedet i sideleje - kan der være side-forskel
  • Eller når din baby sidder hos dig kan hovedet tippe til den ene side
  • Måske kan du se det ved at hun bruger den ene arm til at skubbe fra med mere end den anden, når hun ligger på maven.

Det er ikke sikkert at du ser det hele tiden. Nogle gange er det først tydeligt, når musklerne udtrættes, som når din baby er træt eller sulten.

Det er ikke farligt hvis ryggen er skæv, men der er ingen tvivl om at en god holdning er bedre, så dit barn kan bruge kroppen bedst muligt. Derfor guider vi dig hele tiden - både gennem øvelser og den måde du håndterer dit barn - i hvordan du styrker din babys krop og skaber de bedste forudsætninger for dit barn. Og vi tilpasser det hele tiden dit barns udvikling - på de forskellige trin - så vi får det bedste resultat.