Sover dit barn korte lurer?
Rigtig mange forældre oplever fra 3-4 måneders alderen, at børn som tidligere har sovet lange lure, begynder at sove korte lure. Det kan der være forskellige grunde til. En af dem er at verden begynder at åbne sig mere op, og derfor bliver deres søvn lidt anderledes og mere urolig. Og så sover de kortere lurer i løbet af dagen. For nogle børn handler det om, at de både har brug for hjælp til at falde i søvn, og til at fastholde søvnen. Her kan man som forældre godt begynde at udfase vaner, som at vugge eller amme i søvnen, hvis det betyder at barnet begynder at efterspørge det i sine mikro-opvågningerne. Og så er der den sidste- og efter min opfattelse den hyppigste - grund, nemlig at barnet ikke har flere timer i døgnet at sove i. Det kan være det barn, der sover 12 timer om natten. De kan stadig ikke være vågen særlig lang tid af gangen i dagtimerne, og fordi de har brug for mange lure, bliver lurerne korte. Det behøver ikke at være noget problem. Hvis dit barn sover korte lure, kan du overveje om årsagen kan være en af de tre nævnte.