AS – Hvornår skal jeg opstarte fast føde – Baby Core Care

Hvornår skal jeg opstarte fast føde?

Din babys fordøjelse er klar til mere fast føde omkring 6 måneders alderen, så det er et godt tidspunkt at starte på. Hvis du vælger at starte lidt før, skal du gå meget stille og roligt til værks, og kun give meget små mængder og lade mælken fylde mest frem mod 6 måneders alderen. Dit barns fordøjelsessystem skal ligesom op i gear, for at gøre sig klar til noget mere fast føde; der skal produceres nogle andre enzymer for at spalte maden; leveren skal arbejde på en anden måde for at spalte de andre typer fedtstoffer som kommer i maden nu. Så det er en omvæltning for dit barns fordøjelse at komme i gang med fast føde. Så vent gerne til omkring de 6 måneder, og hvis du starter tidligere, så start stille og roligt ud.