AS – Hvorfor er fordøjelsen så vigtig – Baby Core Care

Hvorfor er fordøjelsen så vigtig?

Dit barns fordøjelse har en afgørende betydning for hele dit barns sundhed. Den er vigtig for optagelsen af næring i det mad, dit barn spiser, og så har den en utrolig vigtig betydning for udviklingen af dit barns immunforsvar. Omkring 70-80% af dit barns immunforsvar befinder sig i fordøjelseskanalen, så her har du en fantastisk mulighed for at give et boost til dit barns immunforsvar. Så ved man også, at fordøjelsen og hjernen er så tæt forbundet, at man taler om den 1.- og den 2. hjerne. Der er en tovejs forbindelse mellem hjernen og fordøjelsen og tilbage igen. Så ved at have fokus på dit barns fordøjelse, kan du også have en indflydelse på humøret og dit barns adfærd.