Skævheder
I denne alder kan hånden spille en vigtig rolle for, om dit barn skubber sig op på strakte arme. Når barnet med alderen begynder at komme højere op på armene, vægtbærer det gradvist mere på en åben hånd. Hvis dit barn ikke bryder sig om berøring eller stimuli i hånden, kan det hæmme evnen til at skubbe sig op. Prøv derfor at stryge blidt dit barns hånd med en blyant eller din fingernegl. Hold øje med, om barnet trækker hånden til sig, hurtigt lukker den eller folder tommelfingeren ind over håndfladen. Hvis dit barn reagerer sådan, kan du prøve at give daglig massage og et hurtigt stræk af fingrene, som på videoen, i to uger og se, om det hjælper.
Hvis dit barn ikke bryder sig om at snurre eller få små flyveture, skyldes det som regel at det vestibulære system overreagerer fordi det ikke er i balance. Følsomhed for bevægelse hos spædbørn skyldes nemlig ofte, at det vestibulære system stadig er under udvikling, og derfor kan være mindre modent end hos ældre børn og voksne. Så hvis du oplever at dit barn ikke bryder sig om visse bevægelser, er det vigtigt at du stimulere dit barn alligevel. Det kan være svært, netop fordi dit barn ikke bryder sig om det, men der faktisk tre ting du kan gøre:
- Hold barnet tæt ind imod dig selv, og lad bevægelsen komme gennem dig; du kan bevæge dig op og ned, lægge dig ned og vippe lidt fra siden, mens du holder dit barn i forskellige stillinger.
- Syng eller nyn en melodi mens du bevæger barnet - det virker betryggende,
- Og i takt med at dit barn bedre kan tolerer bevægelserne kan du gradvis holde dit barn ud fra dig, og lave stille og rolige bevægelser.
Måske har du hørt om primitive reflekser? Det er nogle medfødte, automatiske reaktioner, som typisk er til stede fra fødslen eller kort tid derefter. De er grundlæggende for overlevelse og er med til at sikre at spædbarnet får bevægelse allerede fra barnet er nyfødt. Reflekserne styres af lavere dele af hjernen, og i takt med at højere dele af hjernen udvikler sig og modnes, så undertrykkes reflekserne gradvist og erstattes af mere komplekse motoriske færdigheder. Nogle eksempler på primitive reflekser er
- Sutterefleks: Når noget berører et spædbarns læbe, vil det instinktivt begynde at sutte.
- Griberefleks: Når noget kommer i kontakt med et spædbarns håndflade, vil det gribe fat om objektet med sin hånd.
Vestibulærsansen, også kendt som ligevægtssansen, hjælper barnet til at forstå sin rumlige orientering ift. Omgivelserne. og er afgørende for at barnet udvikler en rumlig bevidsthed og giver forudsætninger for en god balance Den danner grundlaget for at dit barn senere kan koordinere kroppens bevægelser, så barnet kan bevæge sig rundt. Vestibulærsansen er tæt forbundet med øjne kontrollen og hjælper med at stabilisere øjnene under bevægelse, så barnet kan fokusere. Og faktisk påvirker sansen også barnets følelsesmæssige regulering, så aktiviteter som stimulerer sansen kan have en beroligende effekt på nogle børn. Så igennem trinnet viser vi dig løbende nogle øvelser som er gode til at stimulere vestibulærsansen. Du stimulerer sansen bedst til at variere mellem stillinger og bevæge barnet i forskellige planer.
Det er ikke usædvanligt, at børn har en lille rest af en - eller et par - primitive reflekser. Undersøgelser af børnehavebørn har fundet, at mange af børnene havde en rest af en eller flere.
Det vil sige at det er ganske almindeligt og jo heldigvis som regelt også helt ufarligt
Når det er sagt, er det jo udtryk for at modning af nervesystemet er forsinket, og barnet kan have gavn af sanseintegrations øvelser og motorisk træning, der styrker forbindelserne i hjernen.
Dem har vi allerede fokus på her i appen, så når du følger dagens program, arbejder du allerede fokuseret på at hjælpe modningen af hjernen. Og på det her tidligere stadium i dit barns liv, er det fuldt ud tilstrækkeligt.
Hvis du er bekymret omkring dit barns udvikling, er det altid en god ide at nævne det for din læge, så du kan få en professionel evaluering og undersøge om der lægger en sundhedsmæssig forklaring til grund.
Berøring er ikke bare godt fordi det er med til at opbygge en følelsesmæssig tilknytning mellem dig og dit barn, fordi det skaber en følelse af tryghed og kærlighed hos din baby.
Det er faktisk også godt af flere andre årsager:
Berøring er med til at fremme kropsbevidstheden og forståelsen af verden omkring. Og
gennem små receptorer i babyens hud, sender berøring signaler til hjernen, så det sætter gang i opbygningen af forbindelsen mellem nervecellerne - og forskellige dele af hjernen, så det på den måde er med til at fremme både læring og de motoriske færdigheder.
Og så kan berøring hjælpe dit barn med at regulere sine følelser, og fordi det virker beroligende, kan det hjælpe din baby med at falde i søvn, ved at reducerer stressniveauet og fremme afslapning.
Husk at være opmærksom på dit barns signaler og respektere barnets grænser. Nogle babyer er mere følsomme end andre, og kan blive overstimuleret, så det er vigtigt at tilpasse det til dit barns behov og præferencer.| Sang og musik er godt for så mange ting. Selvom barnet ikke forstår ordene, bliver barnet gennem melodierne introduceret til rytme, og variation i toner og stemmeleje, der er en forudsætning for senere sprogudvikling, og bevæger du samtidig dit barn i takt med musikken i dans eller vuggende bevægelser - eller klapper i takt får du flere sanser i spil, så det samtidig stimulerer den motoriske udvikling og koordination. Og så er det at synge bare en rigtig god måde at skabe en genkendelig beroligende atmosfære der både styrker - følelsen af sikkerhed - og forbindelsen mellem dig og dit barn - og du kan bruge det som en del af rutiner, som f.eks puttetid, til at signalere at nu er det tid til at slappe af og sove. Husk som altid at mærke efter over for dit barns signaler. Hvis dit barn ikke rigtig viser interesse eller reagerer mindre positivt, er det måske en god ide at eksperimentere med forskellige tilgange. Måske foretrækker dit barn at ligge stille under sang, måske øjenkontakten er vigtig, eller måske det modsatte. Prøv dig lidt frem. |
Taktilsansen, også kendt som følesansen eller berøringssansen, spiller en afgørende rolle for både den fysiske, følelsesmæssige og kognitive udvikling. Taktilsansen er tæt forbundet med den motoriske udvikling og gennem feedback fra sansen lærer babyen gradvis om sin egen krop og dens grænser, og er derfor vigtig i udviklingen af kropsbevidstheden.
Berøring er en primær måde, hvorpå babyer opbygger en følelsesmæssig forbindelse til dig, og gennem kropslig kontakt og berøring lærer barnet om sociale interaktioner, som er vigtige for at udvikle sunde sociale færdigheder.
Og så viser forskningen at berøring har en beroligende virkning på babyer. Kærlig kram og blid berøring kan hjælpe med at regulere babyens nervesystem og reducere stress.
Det er derfor en god ide at røre dit barn. Det kan være små kram og kærlig kram, og babymassage giver dig derfor mulighed for kvalitetstid med dit, som kan styrke den følelsesmæssige forbindelse mellem dig og dit barn. Det er vigtigt at nævne, at hver baby er unik, og nogle babyer nyder massage mere end andre. Derfor er det vigtigt at følge dit barns signaler og undgå at fortsætte massagen, hvis barnet ikke virker komfortabel eller ikke ønsker det.
Vestibulærsansen, også kendt som ligevægtssansen, hjælper barnet til at forstå sin rumlige orientering ift. Omgivelserne. og er afgørende for at barnet udvikler en rumlig bevidsthed. Den danner grundlaget for at dit barn senere kan koordinere kroppens bevægelser, så barnet kan bevæge sig rundt.
Vestibulærsansen er tæt forbundet med øjne kontrollen og hjælper med at stabilisere øjnene under bevægelse, så barnet kan fokusere. Og faktisk påvirker sansen også barnets følelsesmæssige regulering, så aktiviteter som stimulerer sansen kan have en beroligende effekt på nogle børn.
Her er nogle ideer til hvordan du stimulerer vestibulærsansen på det her trin:
- Bær din baby i en slynge eller bæresele, så hun oplever forskellige bevægelser mens du bevæger dig.
- Gynge i favnen eller vuggen - enten fra side til side eller frem og tilbage
- Drej og snur rundt med din baby i din favn
- Flyve leg
- Tril din baby rundt fra mave til ryg, og tilbage til maven
- Lad dit barn ligge på maven på en bold
Vi har lagt nogle forskellige øvelser ind i øvelsesbanken til dig. Husk altid at respektere babyens grænser og mærk efter barnets grænser. Legene bør altid være hyggelige og rare.
Berøring er godt, særligt af de kropsdele som barnet er ved at opdage - som på det her trin er hænderne. Men man kan også bruge berøring til at skabe tryghed og nærvær. De fleste babyer foretrækker lidt faste berøringer fremfor kilden, og her er massage jo rigtig godt.
Vestibuærsansen kan stimuleres ved bevægelse - gerne i mange forskellige retninger. Derfor er det godt at gynge, svinge eller snurre dit barn. Hvis dit barn ikke bryder sig om det, er det en god idé at gøre det hyppigt, men kort tid af gangen.
Mororefleksen - hvor dit barn slår ud med armene og bliver forskrækket, kan udløses når dit barn "mister balancer" i den rygliggende stilling. Det sker ofte hos det spæde barn, som ligger ustabilt på ryggen. Men i løbet af det her trine skulle du gerne opleve at dit barn ligger mere og mere stabilt på ryggen, og at Moro refleksen derfor også aftager.
Hør lidt om balanceorganet og hvordan du stimulerer det. Balancesansen sidder i det indre øre og udvikles meget tideligt, og det stimuleres når hovedet kommer ud af lod - dvs. ved bevægelse.
Bevægelse af virkelig vigtig for kroppens og hjernens udvikling. Hør hvad det betyder for et barn i denne her alder.
Svingturer er godt for dit barn. Hør hvad du kan gøre for at få din baby til at føle sig tryg ved svingturer.
Det er ikke usædvanlig at spædbørn skeler. Hør lidt om hvordan øjenstyringen udvikler sig, og hvornår det skal være på plads.Spædbørn kan skele en del
Barnet begynder at kunne se ting ud af øjenkrogen, men fordi barnet endnu har svært ved at skifte fokus fra en ting til en anden, ser hun bedst ting, der bevæger sig. Se her hvordan du kan hjælpe synssansen igang.
Massage er noget helt særligt, for både din baby og dig. Det er en god måde at være sammen på, og de blide strøg og rolige bevægelser skaber en god relation mellem dig og dit barn. Og babyer nyder at blive nusset på kroppen.
Mororefleksen kan forskrække dit barn. Her fortæller vi hvad Mororefleksen er, og hvad du kan gøre for at den ikke udløses så let.
Babkin-refleksen er en af de primitive reflekser. Se hvad du kan bruge den til.
Vi viser dig hvordan du udløser søgerefleksen og hvordan du kan bruge den til at træne hoveddrej.