ALT DET ANDET – Baby Core Care

Gråd og uro

4. Trimester

Trøste

Forældreskab

Søvn

Ting og sager

Amning

01

Lad barnet selv – vejen til robusthed

Lad dit barn arbejde lidt for tingene – og få kroppen i bevægelse for at nå dem. I stedet for at give tingene direkte, kan du placere dem, så barnet skal række ud efter dem. Det giver barnet mulighed for at udforske sin krop og styrke sin motorik. Hvis dit barn øver sig i at trille, så prøv at holde dig lidt tilbage. Undgå at hjælpe for meget, men hep og vær til stede for at give støtte, hvis det er nødvendigt. Lad dit barn selv finde ud af, hvordan det skal løse opgaven. Det kan være fristende at træde til og hjælpe, men det er netop i de små udfordringer, at barnet udvikler styrke og robusthed. Når barnet selv får lov til at overvinde svære ting, vokser både selvtilliden og motorikken.

02

Skab leg med det, du allerede har!

I dagens vidensvideo talte vi om, hvordan vi kan stimulere bevægelse med legetøj. Nu vil jeg dykke lidt mere ned i, hvad du kan bruge – uden at købe dig fattig i legetøj. Det vigtigste er, at det er noget, barnet kan gribe fat i, og som føles forskelligt. Ofte kan du finde ting derhjemme: et IKEA-krus, der kan trille, en snor, du kan lave til en ring, eller et stykke legetøj, du sætter fast på væggen med gaffatape som en spinner. Du kan også binde en snor om en bold og fastgøre den til gulvet. Hvad har du i køkkenskufferne? Læg en kugle i et lukket glas for at lave noget med lyd. Det handler om at være kreativ – du behøver ikke købe nyt. Byt med mødregruppen, og tænk i lyde, farver og materialer. Og husk altid at sikre, at det er sikkert for barnet.

03

Hvad er mælkesyrebakterier godt for?

Mælkesyrebakterie er også det vi kalder probiotika, eller det er i hvert fald næsten det samme. Det handler om at der i tarmene skal være en masse forskellige slags bakterier, og det har afgørende betydning for dit barns immunforsvar, dit barns hjerne og hud, og for udviklingen, trivslen og optagelsen af næring fra maden, og rigtig mange andre ting. Så det er virkelig værd at have fokus på dit barns tarmbakterier, og hvordan man kan hjælpe dem til at være sunde og mangfoldige. Og her kan man bruge mælkesyrebakterier som en del af vejen til det. Det er også vigtigt at man spiser sundt og fiberrigt, at man har kontakt med naturen og med andre mennesker. Til din baby findes mælkesyrebakterie som dråber, og når dit barn er klar til fast føde, kan du også finde det som pulver.

04

Hvad er "søvn-nøgler "og hvad betyder det for søvnen?

Jeg vil gerne introducere dig til begrebet "søvn-nøgler" Du skal tænke det sådan, at når du skal hen for at sove, er der nogle ting, din hjerne forbinder med at sove. Det kan være at det for dit vedkommende er noget med at gå på toilettet eller få børstet dine tænder, eller slukke lyset og lægge dig på en bestemt måde i sengen. Nu forventer din hjerne at du skal sove, og så falder hjernen til ro. På samme måde har mange børn en søvn-nøgle. Det kan være at få et bryst eller en sut i munden; det at blive vugget eller trillet i barnevognen. Det er der for så vidt heller intet problem i, men nogle børn får - hver gang de skifter søvncyklus, at det skal ske igen. Mange børns søvncyklus er mellem 30-45 minutter, og det betyder at nogle børn efterspørger deres "søvn-nøgle" hvert 30-45 minut. Det kan så kan gøre i de situationer er at finde nogle søvn-nøgler, som ikke kræver helt så meget. Det kan være at introducere en bamse, en sut eller en sang, eller måske bare lige en hånd på brystet. Men det tager tid, for det at lære at søvn er en rar ting, er en proces som man lærer over tid.  

05

Hvordan passer jeg på mit barns hud?

Dit barns hud har brug for tilstrækkelige af gode næringsstoffer for at være sund og hel. Det er vitaminer, mineraler og fedtsyrer - som omega 3 fedtsyrer - som er nødvendige for at huden har en god barriere-funktion, som den er beregnet til. Huden har både funktion som en barrierer, der beskytter os udadtil, og det er et sanseapparat, der giver dit barn information om omgivelserne, så det er rigtig godt og vigtigt at huden er i god stand. Så hvis du ammer, er det særligt dig, og det du spiser, der er vigtig, så du via ammemælken giver dit barn alle de her gode vitaminer og fedtsyrer, som ikke mindst huden har brug for. Hvis du synes at dit barns hud har brug for lidt ekstra pleje og beskyttelse, så kan du bruge en hel ren og naturlig babyolie, og smøger dit barns hud efter et bad. Men som udgangspunkt, er dit barns hud klar til at møde verdenen fra fødslen og skal egentlig kunne regulere sig selv og være hel og velfungerende via de næringsstoffer der kommer indefra.

06

Sammenlign ikke dit barn med andre børn!

07

Tøj-hacks i på det her udviklingstrin

På det her trin begynder dit barn at flytte sig rundt, derfor er det vigtigt at det tøj, dit barn har på, ikke forstyrrer de bevægelser. Det er blandt andet vigtigt at knæet kan bøjes op, uden at det fanges i nogle løse kjoler eller bukser, eller at bleen eller bukserne strammer om hoften og hindrer bevægelsen. Det er også vigtigt at hele hånden er fri til leg, så hvis ærmerne er lange, giver du dem et godt opsmøg

08

Hvad har refluks med bagsidedominans at gøre?

Vi oplever at der er flere refluksbørn blandt de bagsidedominante børn end hos de børn der ikke er bagsidedominante, og det er der faktisk en god forklaring på. Refluks er en betegnelse vi bruger når mavesyren eller maveindholdet løber tilbage op i spiserøret, og at barnet enten gylper eller det løber tilbage mod mavesækken uden at komme ud af munden - som det vi kalder silent refluks. Refluks er helt almindeligt hos babyer, og er en vigtig måde for dit barn at komme af med luft og overskudsmælk på. Og almindeligvis aftager refluksen lige så gradvis i takt med at dit barn begynder at spise fast føde, og lukkemusklen modnes. Lukkemusklen - som lukker overgangen med spiserøret og mavesækken - udgøres nemlig delvis af mellemgulvet - musklen som adskiller brysthulen og bughulen, og den er først rigtig stærk når barnet kan lave et bugepress - dvs. Øge trykket inde i bughulen, for når trykket stiger, lukker musklen bedre. Og det bugepress er stærkest når der er balance mellem muskler fortil og bagtil, så bækkenbunden og mellemgulvet er parallelle. Og det er det jo ikke i bagsidedominante børn, hvor bagsidens muskler er stærke og trækker i mellemgulvet så det skråner. Det vil sige at hvis vi kan få mere aktivitet i forsidens muskler, vil lukkemusklen fungere bedre. Du kan finde mere viden om refluks i bundbjælken under viden

09

Container-syndrome; hvad er det?

Container-syndrom” er en betegnelse vi bruger når babyer tilbringer for meget tid i en container, altså et sted hvor barnets bevægefrihed er indskrænket, som i en autostol, slynge eller vippestol.

Når et barn bruger for meget tid i en container, kan det føre til en række udviklingsmæssige og motoriske forsinkelser, netop fordi det hæmmer barnet i at bevæge sig frit og udforske egen krop og omgivelserne.

Og som vi har talt så meget om her i appen, er bevægelse grundstenen til at styrke musklerne og udvikle korrekte kropsholdninger. Og hver gang barnet placeres i en container, fratager man barnet fra den vigtige gulvtid, hvor barnet kan bevæge sig frit og udvikle motoriske færdigheder som at rulle, sidde og kravle, og styrke evnen til at forstå og reagere på deres omgivelser.

Samtidig kan langvarig brug af en container føre til muskelspændinger og ubehag, som kan påvirke dit barns velbefindende.

Det betyder ikke at du aldrig bør bruge en container, blot at du bør gøre det med omtanke og begrænse det til situationer hvor det giver god mening. Slyngen - som trøst og nærhed, og autostolen til transport.

Så undgå overbrug, og sørg for at din baby får tilstrækkelig tid til at være aktiv og undersøge omgivelserne gennem forskellige aktiviteter. Her hjælper det måske at huske tommelfingerreglen om mavetid, som er 5 min/leveuge/dag

10

Tips til at støtte sensitiv baby

Betegnelsen sensitiv baby bruges om en baby, der reagerer mere stærkt på stimuli i omgivelserne sammenlignet med andre babyer. Dvs. at en stimuli, det kan være lyde, lys, berøring eller andre former for sensorisk input, har tendens til at overvælde barnet, så barnet reagerer med gråd, uro eller andre tegn på ubehag. At hjælpe en sensitiv baby kræver forståelse, tålmodighed og omsorg. Her er nogle tips til at støtte en sensitiv baby:

  • Vær opmærksom på barnets signaler og reaktioner. Lær at genkende tegnene på ubehag og overstimulering. 
  • Undgå støjende omgivelser, skarpt lys og overfyldte rum, eller de stimuli som overvælder dit barn og skab nogle omgivelser - i det omfang det er muligt - som er rolige og fri for overdreven stimuli. 
  • Berolig dit barn med kærtegn og kram, som giver trøst og tryghed. Berøring kan virke meget beroligende på en sensitiv baby.
  • En forudsigelig rutine kan også være beroligende for en sensitiv baby, prøv om en daglig rutine med faste tidspunkter for spisning, søvn og leg - gør noget godt for dit barn
Sensitivitet kan også være et resultat af at dit barn har ubehag i kroppen. Det kan være spændinger i muskler og led, eller der kan være en sundhedsmæssig årsag som ligger til grund, som f.eks. en følsomhed for visse fødevarer eller ingredienser i maden. Så hvis dit barn er meget sensitivt, er det en god ide at tage med din læge, eller en børnekiropraktor hvis du har mistanke om at dit barn kan have ondt i muskler og led.

11

Ked af at ligge på ryggen?

Hvis dit barn, på det her trin, er ked af at ligge på ryggen, så skyldes det højst sandsynligt at barnet føler sig fanget på ryggen, fordi han endnu ikke er i stand til at skifte stilling. Så er det en rigtig god idé at placere noget legetøj inden for rækkevidde rundt omkring barnet, som han kan række ud efter. For når barnet rækker ud, sætter det gang i trillebevægelsen. Der er også børn, som allerede kan trille, og med det samme de lægges på gulvet, vælger at vende sig om på maven. Det virker som om at de bare ikke bryder sig om at ligge på ryggen, og derfor triller om på maven. I mange tilfælde skyldes det, at barnet føler sig mere fri i sine bevægelser i maveliggende og derfor vælger det frem for at ligge på ryggen. Men hvis dit barn er ked at ligge på ryggen uanset hvor dit barn ligger, dvs. også i sengen og på puslepuden, så kan det skyldes ubehag i kroppen. Det kan for eksempel være ubehag fra sure opstød - altså refluks, eller det kan være spændinger i kroppen. Sidstnævnte kan undersøges hos en erfaren børnekiropraktor.

12

Hvornår bør mit barn sove på eget værelse?

13

Fysisk aktivitet og søvn

En rigtig vigtig ting omkring døgnregulering er faktisk fysisk aktivitet. Det er jo sådan, at vores hjerne bedst forstår at det er nat, når vi er i ro, og at det er dag, når vi er aktive. Det er faktisk også fysisk aktivitet, som er med til at skabe et godt søvnpres, sådan at vi kan blive trætte, og kan sove godt, når vi først er kommet hen for at sove. Og derfor giver det rigtig god mening at lære hvordan vi hjælper børnene med fysisk at bruge deres krop til det optimale, for hvis de får brugt deres krop i dagtiden, har de nemmere ved at falde i søvn, og kvaliteten af søvnen bliver bedre. Så det giver rigtig god mening at app'en her, viser jer hvordan børnene får brugt deres krop rigtig og fornuftigt, for det giver simpelthen bedre søvn.

14

Ammestop og søvn!

Hvornår bør man stoppe amningen? Det er der kun 2 personer der kan svare på; hende der ammer, og det barn der ammes. Jeg vil rigtig gerne invitere dig til at overveje, for hvis skyld du vælger at stoppe amningen; Gør du det, fordi du tænker, jeg kan simpelthen ikke mere, så er det et rigtigt godt argument. Og hvis det er fordi du har en oplevelse af, at barnet ikke længere er interesseret i det og selv siger fra, så er det simpelthen også et fint argument. Men hvis du gør det, fordi du tænker at barnet har nået en vis alder, eller dine omgivelser siger at det skal du for at få søvnen til at fungere, så vil jeg opfordre dig til at mærke efter om det er det rigtige. Hvor længe vi vælger at amme vores børn, er super individuelt. Nogle ammer deres børn i mange år og andre gange stopper amningen tidligt, måske af nød eller måske af lyst. Og det er vigtigt at sige, at det ikke er sådan at børn bliver mere eller mindre tilknyttede; at de bliver mere eller mindre velfungerende når de bliver ældre. Det der er vigtigt, er at vi som forældre tør at mærke efter hvad der er rigtigt at gøre hos os selv. Hvad er der brug for lige nu? Har vi brug for at jeg ammer, fordi det er sådan vi får mest søvn; det er sådan vi har det bedst? Så bliv endelig ved. Men hvis du føler at jeg har så meget brug for at stoppe og få min krop igen. Så skal du ikke skamme dig over det. Du skal også være her, og det er vigtigt for dit barn, at du også tager ansvar for dit velbefindende og din søvn.

15

Hvornår er barnet klar til at nøjes med 3 lurer?

Rigtig mange begynder omkring 6 måneders alderen at kunne nøjes med 3 lure om dagen. Så hvornår barnet kan nøjes med 3 lure om dagen, handler ikke om hvor lange lurerne er, men om hvordan barnet får brugt sin vågentid. Og her skal vi igen have fat i søvnens matematik. Et barn på 6 måneder har ofte et søvnbehov på 13-14 timer, og det vil også sige, at barnet har et vågent behov på ca. 10 timer i døgnet. Barnet skal altså nå at have 10 timers vågentid fordelt ind mellem de 3 lure, for at det kan lade sig gøre. Det betyder, sat lidt på spidsen, at barnet har brug for at være vågen i ca. 2 timer fra morgenen af, 2,5 time efter første lur, og 2,5 timer efter 2. lur, så en lille powernap sidst på dagen og derefter 3 timer om aftenen. Hvis barnet ikke kan være vågen så langt endnu, så er barnet ikke klar til 3 lurer. Og er dit barn 6-8 måneder gammelt, så forsøg ikke at bekæmpe powerknappen sidst på dagen, det er fysiologisk helt normalt og faktisk også godt for nattesøvnen.

16

Hvornår kan børn nøjes med 2 lurer?

Når børnene bliver omkring 8 måneder, kan mange børn nøjes med 2 lurer. Igen, jævnfør søvnens matematik, skal barnet stadig opfylde sit vågen behov, som i denne her alder ligger på 10-11 timer. Og når der er 2 lurer, skal barnet have delt timerne ud på 3 vågne perioder. Det betyder en ca. en vågentid om morgen på 2,5 time, ca. 3,5 time imellem de 2 lurer, og så ca. 4 timer inden natten. Det er derfor ikke muligt at skippe den sidste powerknap, som mange børn tager i deres 3-lurer-system, før barnet kan være vågen i længere tid af gangen. Nogle børn kan det måske når de er 7 måneder, andre måske 9 måneder, og det er altsammen normalt.

17

Kan dit barn klare sig med bare en lur?

På et tidspunkt mellem 11 - 16 måneders alderen begynder mange børn at kunne nøjes med 1 lur. Men for at vende tilbage til søvnens matematik, vil et barn på 11 måneder stadig have et vågent behov på 10-11 timer. Så vågen tiden skal nu fordeles på 2 vågenperioder. Så nu vil jeg lære dig en ny regel: Hjernen kan bedst lide at have mest vågentid op til natten, og det er fordi vi har brug for et højere søvnpress om aftenen, fordi hjernen skal sove i længere tid. Derfor skal barnet kunne være vågen 4-5 timer inden luren, og 5-6 timer efter luren. Når det kan lade sig gøre, kan barnet nøjes med 1 lur. Denne her overgang fra 2 lurer til 1 lur er faktisk ret stor, og det vil oftest tage nogle uger at få den implementeret sådan at den fungerer godt. Pas på med at forsøge 1 lur-rytmen for tidligt, for hvis barnet ikke er klar til at være vågen i de her interval, så får det tit den konsekvens at barnet begynder at være vågen om natten. Og det er der jo ingen, der er interesseret i.

18

Overvældet over mængden af viden?

Vi ved, at det kan være overvældende at navigere gennem den store mængde information og viden, der er tilgængelig på nettet. Vores app er designet til at give dig den rette viden på det rigtige tidspunkt, så du ikke skal forholde dig til alle de råd og meninger, der ikke er relevante for dit barn lige nu. Du behøver ikke at følge appen til punkt og prikke, og du behøver ikke at huske det hele for at gøre det godt nok. Hverken du eller din baby behøver at udføre alt perfekt. Appen er en vidensbank med trin-for-trin vejledninger og information, der guider dig stille og roligt videre, i takt med at vi bygger mere og mere på. Der er mange varianter af samme budskab. Husk, at processen er lige så vigtig som målet - og gør du noget, så gør du det godt nok.

19

Sover dit barn med hovedet bagover trukket?

Nogle børn vælger at trække hovedet bagover når de sover, og er det bare en lille smule, kan det være fordi dit barn bare godt kan lide at lægge sådan, men krænger dit barn hovedet langt bagover, kan det skyldes en række ting:

Når vi ligger med hovedet bagover trukket, åbner det op for luftvejene, så hvis dit barn er forkølet, hoster eller har astma symptomer, kan det være rart at trække hovedet bagover. Så det kan være årsagen.

Vi ved også at mange børn med refluks, altså tilbageløb af maveindhold fra mavesækken til spiserøret, finder også lindring ved at trække hovedet bagover når de ligger ned, så hvis du oplever at dit barn generelt er ked af at ligge ned, og gylper meget, eller har mange synkelyde, kan det være årsagen.

Sidst men ikke mindst oplever vi også, at det kan skyldes spændinger i nakken, som lindres ved at lægge hovedet bagover. Så hvis der er andre tegn på, at dit barn har spændinger i nakken, enten ved at nakkens bevægelighed ikke er fri, eller at dit barn virker utilpas og irritabelt, kan det være en god ide at lade undersøge.

Men fordi dit barn ligger med hovedet bagover trukket, er dit barn ikke nødvendigvis bagside dominant. Det kan vi nemlig kun se, når dit barn er i bevægelse, og det er mest tydeligt, hvis dit barn trækker hovedet bagover i rullebevægelsen.

 

20

Fast føde og søvn

Det er vigtigt først at sige

  • at hyppigere opvågninger sjældent er udtryk for at de ikke bliver mætte af mælken længere. Det handler i langt højere grad om at søvnen bliver 4 faset i stedet for 2 faset.
  • Det er også en god idé at få startet lige så stille op med fast føde, og ikke have for travlt, så maven kan nå at følge med. For man sover enormt dårligt hvis man er forstoppet.
Men når tiden er til at starte op med fast føde, kan jeg fortælle, at fast føde er meget effektiv til at indstille døgnrytmen med. Så når I introducerer et måltid, så forsøg så vidt muligt at lægge det på et fast tidspunkt, så det er nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Det samme gælder alle måltider. Vores indre ur indstiller sig nemlig efter hvor vores måltider ligger, og jo hurtigere et barn får døgnrytme, jo mere ligner dagene hinanden, og mange børn kommer til at sove bedre.

21

Hvor skal barnet sove

Vi ved at noget af det der spiller ind på kvaliteten af vores søvn, og hurtigt vores hjerne forstår at vi skal sove, er forudsigelighed. Du har måske selv oplevet, at du ikke sover så godt første nat, du sover i sommerhus eller på hotel. Det er fordi du skal forholde dig til de nye indtryk - andet lys og andre lyde -, men når du sover i din egen seng, har du skannet rummet og du ved hvad der er at være opmærksom på, og du ved at du kan være rolig her. Derfor anbefaler man også at børn ikke sover alt for mange forskellige steder, men at det er i genkendelige omgivelser. Det kan for eksempel være at barnet har et sovested til natten, og 1-2 steder i dagtimerne, som barnet forbinder med søvn. Det kan være en barnevogn, en slyngevugge eller en vikkel. Så det er en god idé at der ikke er for mange steder, som barnet skal forbinde med søvn.

22

Vores tanker og kravlegården

Som vi har fortalt dig, er tid på gulvet den allerbedste måde at fremme den motoriske udvikling på, fordi dit barn nu efterhånden begynder at bevæge sig rundt omkring.

Alligevel er der tidspunkter hvor en kravlegård stadig kan give mening. Det er f.eks de situationer, hvor du ikke hele tiden kan holde øje med dit barn særligt når dit barn begynder at bevæge sig rundt og får adgang til farlige områder i hjemmet, som stikkontakter, skarpe hjørner eller andre farlige objekter.

Men for nogle børn kan en kravlegård også give tryghed og forudsigelighed, for ved at give barnet sit eget lille rum til leg og fordybelse, kan barnet udvikle en følelse af struktur og rutine - og det kan virke beroligende. Særligt hvis dit barn hurtigt bliver overstimuleret.

En kravlegård er derfor nyttig når du laver ting, som at tage et brusebad eller laver mad, men det er vigtig at det ikke stjæler tid fra den vigtige tid på gulvet, og den sociale interaktion der også er vigtig for en sund udvikling.

23

Hvornår skal jeg opstarte fast føde?

Din babys fordøjelse er klar til mere fast føde omkring 6 måneders alderen, så det er et godt tidspunkt at starte på. Hvis du vælger at starte lidt før, skal du gå meget stille og roligt til værks, og kun give meget små mængder og lade mælken fylde mest frem mod 6 måneders alderen. Dit barns fordøjelsessystem skal ligesom op i gear, for at gøre sig klar til noget mere fast føde; der skal produceres nogle andre enzymer for at spalte maden; leveren skal arbejde på en anden måde for at spalte de andre typer fedtstoffer som kommer i maden nu. Så det er en omvæltning for dit barns fordøjelse at komme i gang med fast føde. Så vent gerne til omkring de 6 måneder, og hvis du starter tidligere, så start stille og roligt ud.

24

Hvorfor er fordøjelsen så vigtig?

Dit barns fordøjelse har en afgørende betydning for hele dit barns sundhed. Den er vigtig for optagelsen af næring i det mad, dit barn spiser, og så har den en utrolig vigtig betydning for udviklingen af dit barns immunforsvar. Omkring 70-80% af dit barns immunforsvar befinder sig i fordøjelseskanalen, så her har du en fantastisk mulighed for at give et boost til dit barns immunforsvar. Så ved man også, at fordøjelsen og hjernen er så tæt forbundet, at man taler om den 1.- og den 2. hjerne. Der er en tovejs forbindelse mellem hjernen og fordøjelsen og tilbage igen. Så ved at have fokus på dit barns fordøjelse, kan du også have en indflydelse på humøret og dit barns adfærd.

25

Brug hverdagsting som legetøj

At bruge ting omkring i huset som legetøj, er ikke kun økonomisk fordelagtig, men kan være fremragende legetøj til babyer, da de ofte er lærerige og stimulerende på flere måder. Her er nogle eksempler på hverdagsting, der kan bruges som legetøj i den her alder. Eksempler kan være

  • Køkkenredskaber, som skåle, skeer, træskeer eller plastikbeholdere. De kan være sjove at røre ved, skubbe rundt og udforske.
  • Bløde stofstykker med forskellige teksturer, ru eller glat - kan være spændende for babyer at udforske med hænder og mund.
  • Plastikflasker med ris eller bønner kan fungere som en improviseret rangle, som kan trille og bevæge sig.
  • Spejle, mange babyer er fascineret af babyen i spejlet og at babyen mimikere barnets ansigtsudtryk
  • Stofbleer - kan bruges til at dække babyens - eller dit eget ansigt under leg - og derefter trækkes væk - en rigtig sjov leg
Vælg altid genstande der ikke udgør en fare; sørg for at der ikke er noget som barnet kan sluge, kan som kan kvæle barnet, og materialer der er sikre for barnet at udforske.

26

Sover dit barn korte lurer?

Rigtig mange forældre oplever fra 3-4 måneders alderen, at børn som tidligere har sovet lange lure, begynder at sove korte lure. Det kan der være forskellige grunde til. En af dem er at verden begynder at åbne sig mere op, og derfor bliver deres søvn lidt anderledes og mere urolig. Og så sover de kortere lurer i løbet af dagen. For nogle børn handler det om, at de både har brug for hjælp til at falde i søvn, og til at fastholde søvnen. Her kan man som forældre godt begynde at udfase vaner, som at vugge eller amme i søvnen, hvis det betyder at barnet begynder at  efterspørge det i sine mikro-opvågningerne. Og så er der den sidste- og efter min opfattelse den hyppigste - grund, nemlig at barnet ikke har flere timer i døgnet at sove i. Det kan være det barn, der sover 12 timer om natten. De kan stadig ikke være vågen særlig lang tid af gangen i dagtimerne, og fordi de har brug for mange lure, bliver lurerne korte. Det behøver ikke at være noget problem. Hvis dit barn sover korte lure, kan du overveje om årsagen kan være en af de tre nævnte.

27

Sammenlign ikke med andre børns søvn

Som mennesker er vi vidt forskellige. Og vores udgangspunkt for at sove er også vidt forskelligt. Det betyder at nogle af os er mere ængsteligt anlagt end andre. Det var smart for mange år siden, hvor nogle af os skulle sove tungt og godt om natten, så vi kunne jage vilde dyr i dagtimerne, mens andre af os sov lettere, så vi kunne sørger for at holde bålet tændt, så vi kunne holde varmen og afskrække rovdyr. Den forskel kalder jeg, vores søvnskæbne; der er simpelthen forskel på hvordan vi som mennesker sover. Nogle af os bliver nemt udfordret på søvnen, mens andre af os sover som en sten alle steder til alle tider. Sådan er det også med børn. Børn har forskellig temperament. Nogle børn kan sove alle steder, og nogle børn har brug for rigtig meget hjælp til at "lukke ned". Derfor skal du passe på med at sammenligne dit barns søvn med andre børn, for måske er det slet ikke det samme udgangspunkt I står med i forhold til søvn.

28

Ændret søvn kan give uro!

De første fire måneder at barnets liv, oplever vi søvnen i to faser:

  • passiv søvn
  • aktiv søvn
Og det betyder at rigtig mange børn i den alder sover ret roligt, og når de begynder at flytte på sig, er det fordi de er sultne. Men omkring 4. måneders alderen ændrer søvnen sig, så den nu kan opdeles i fire faser. Det er grobund for det vi kalder søvn-regression, fordi barnet nu får et søvnmønster, der minder mere om søvnen hos os voksne. Det betyder, at barnet får mere af den søvn, hvor de er motorisk urolige. Det kan være at barnet sparker med benene, eller hele tiden vender sig rundt. Det sker nemlig i den del af søvnen, vi kalder "Non-REM søvn", og det er godt at vide som forældre, for det betyder ikke nødvendigvis at barnet er ved at vågne, er sulten eller har brug for noget. Det er nemlig helt normalt, og det går også lige så gradvist over igen.

29

Påvirker min kost modermælken?

30

Betyder urolig søvn dårlig søvn?

Vi kan godt have tilbøjelighed til at sammenligne vores egne søvn med små børns søvn, og jeg hører rigtig ofte forældre sige, at deres barn sover enormt uroligt.

31

Sådan hjælper døgnrytmen på vej

Når vi får et lille nyt menneske til verden, er noget af det første vi kan gøre til at få en god søvn, er at understøtte det vi kalder døgnrytme. Døgnrytme er det, der skal fortælle os, om det er nat og vi skal sove, eller om det er dag og vi skal være vågne. Men som nyfødt har vi meget lidt døgnrytme, men her vil jeg give dig nogle gode fif til hvordan du lige så stille kan hjælpe dit barn til at udvikle en døgnrytme. Det allerbedste middel til det er at arbejde med lys og mørke. Inde i øjet har vi nemlig nogle små receptorer, som registrerer lys, også gennem lukkede øjenlåg. Det betyder at du om dagen skal tænde for lyset, rulle gardinerne fra, mens du om natten sørger for mørke - gerne helt mørkt. Og er du i gang med at få etableret en amning, eller du skal lave en flaske eller skifte en ble, og du har brug for en smule lys, så brug rødt lys. Rødt lys har nemlig langsommere bølger end blåt og hvidt lys, og derfor forstyrrer det ikke vores melatoninproduktion på samme måde. Så lys om dagen; masse mørke om natten, og skal du bruge lys, så vælg rødt lys.

32

Barnets søvncyklusser

Det kan godt se ud som om at vi mennesker lægger os til at sove om aftenen, og så vågner vi næste morgen, når vi er færdige med at sove. Men så enkelt er det ikke. Fra barnet er ca. 4 måneder alderen gennemgår søvnen 4 faser:

  1. 1. stadig af let søvn
  2. 2. stadige af let søvn
  3. Dyb søvn
  4. REM søvn
--> Mikro-opvågning Sådan en søvncyklus varer 30-45 minutter for de små børn; hos de 2 årige børn varer den 60 minutter, og derefter øges det gradvist til at være 90 minutter hos os voksne. Det er forklaringen på hvorfor et  barn som har brug for hjælp til at blive i søvnen i sine søvnfaseskift, har i den her alder brug for hjælp til at sove videre hver 30-45 minutter. Og det er udmattende for dig som forældre, fordi du vækkes midt i din søvncyklus, som jo varer 90 minutter.

33

Sådan styrker du dit barns fordøjelse

Når du gerne vil give dit barn en stærk og sund fordøjelse, så er der flere forskellige redskaber, du kan bruge.

  1. Madindtag
    • Du har naturligvis fokus på dit barns mad. Hvis dit barn får MME, så vælg en der passer til dit barn, så du undgår ubehag, og hvis du ammer dit barn, så sørg for selv at spise sund og varieret, og helst uden tilsætningsstoffer.
  2. Kom udendørs
    • Tag dit barn med udenfor, fordi vi ved fra forskningen at det at være i naturen, hvor vi indånder og rører ved "naturen", har en positiv effekt på fordøjelsen.
  3. Giv probiotika
    • Probiotika - også kaldet mælkesyrebakterier - har også vist at have en positiv effekt på både fordøjelsen og dit barns sundhed i al almindelighed.

34

Ked af puslesituationer

Der kan være flere grunde til at din baby bliver utilfreds under puslingen.

Nogle babyer mister bare tålmodigheden, hvis de ikke er engageret i noget - her kan det hjælpe at have legetøj eller synlige objekter til at fange dit barns opmærksomhed.

Det kan også være opfattelsen af at blive fastholdt, hvilket begrænser bevægelsesfriheden, så barnet vrider sig og bliver utilfreds. Hvis det er årsagen, oplever du det sikkert også i andre situationer hvor barnet er nødt til at blive i en stilling - f.eks i din arm eller autostolen.

Hos nogle børn skyldes det også selve berøringen eller temperaturændringerne, så det at blive afklædt eller tørret af er ubehageligt. De babyer vil typisk heller ikke bryde sig om massage og berøring i andre situationer. Hvis det er tilfældet for dit barn, er det en god ide at introducere massage i små bider dagligt, for at opbygge en tolerance.

Sidst men ikke mindst kan det skyldes smerter eller ubehag ved at blive skiftet. Refluksbørn bryder sig generelt ikke om at ligge fladt, og børn med spændinger i rygsøjlen eller bækkenet kan få ondt når benene løftes op for at komme til at tørre. Det vil en erfaren børnekiropraktor kunne undersøge og evt. behandle.

35

Overvejelser om køb

Det er nemt at blive fristet af den overflod af babyudstyr som findes på markedet, men langt de fleste produkter er helt unødvendige og nogle gange måske endda bedst for dit barn ikke at have. Det gælder blandt andet diverse udstyr som begrænser barnets egne bevægelser Her tænker vi blandt andet på mariehønen (billede), som angiveligt skulle hjælpe baby til at ligge på maven. Den hjælper ikke dit barn til at ligge på maven, da den ikke understøtter at dit barn bruger armene.  Diverse babystole - som hindre dit barn i bevægelse Skråstole og lignende, bør først komme i brug når barnet skal introduceres til skemad,, på alle andre tidspunkter er det bedre at dit barn ligger på et tæppe med plads til bevægelse Udstyr som hjælper dit barn i stillinger barnet ikke selv kan komme i.  Det kunne være gåstolen, hoppegyngen eller bumbostolen. Det bedste du kan gøre, er jo ikke at placere dit barn i stillinger barnet selv kan komme i.  Husk at udviklingen foregår bedst på gulvet, hvor dit barn arbejder mod tyngdekraften og kan bevæge sig frit rundt.

36

Vores tanker om slyngevuggen

Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn eller blive i søvnen, og måske kun vil sove i din arm, kan slyngevuggen være en god løsning for jer. For slyngevuggen svøber dit barn og efterligner følelsen af at blive vugget i armene. Men mange af de forældre vi ser er bekymrede for at slyngevuggen kan være vanedannende og give barnet dårlige søvnvaner. Det er ikke vores erfaring, at det er tilfældet. Hvis barnet bliver ved med at være afhængig af slyngevuggens bevægelser, skyldes det nok nærmere at årsagen bag søvnproblemerne ikke er løst.  Ofte er der en grund til at barnet har søvnproblemer - som f.eks. Refluks, spændinger i kroppen, sult, væske på ørene eller luft i maven - og så længe det giver ubehag vil søvnproblemerne højst sandsynligt fortsætte og dit barn har gavn af den vuggende bevægelse. Derfor er det også altid en god ide at kontakte din læge hvis dit barn har brug for slyngevuggen, så lægen kan ungersøge om om der er nogle sundhedsmæssige grunde til søvnproblemerne, eller du kan kontakte en børnekiropraktor hvis du har mistanke om at spændinger i kroppen kunne være årsagen.  Brug slyngevuggen i det omfang det er nødvendigt, men lad også gerne dit barn sove andre steder, når det lykkes. Og så anbefaler vi at du bruger en afstiver under madrassen, så dit barn har bedre plads til bevægelse og til at dreje hovedet frit.

37

Ikke altid lyst til øjenkontakt!

Det er helt normalt at din baby af og til undgår øjenkontakt. Særligt når barnet føler sig overstimuleret eller overvældet af sanseindtryk, og har brug for at trække sig. Det sker typisk efter en dag med mange indtryk, eller hvis der er meget lys, støj eller aktivitet i rummet.

Alle babyer har deres egen personlighed og temperament, og nogle babyer er mere observerende og reservede og undgår øjenkontakt, som en måde at håndtere nye situationer eller indtryk på -så det kan være en måde at beskytte sig selv på.

Så kan det også spille ind, hvordan babyen har det i øvrigt. Hvis din baby oplever smerter eller ubehag, fra f.eks fordøjelsesproblemer, tandfrembrud, sygdom eller ondt i kroppen, kan det påvirke dit barns overskud til at have øjenkontakt.

Generelt at det vigtigt at respektere dit barns behov for at trække sig, det giver dit barn tid og plads til at udvikle sig og er med til at opbygge tillid.

Hvis din baby konsekvent undgår øjenkontakt, kan det være en god ide at tale med din læge eller sundhedsplejerske for at udelukke eventuelle underliggende sundhedsproblemer.

38

Begræns mængden af legetøj!

Vi vil som forældre så gerne gøre det bedste for vores børn og sikre os at barnet bliver stimuleret bedst muligt. Men meget legetøj stimulerer ikke nødvendigvis dit barn bedst, tværtimod faktisk. For begrænser du mængden af legetøj, du tilbyder din baby, kan det give en mere rig og meningsfuld legeoplevelse. For mange stykker legetøj kan virke overvældende og distrahere barnet, så det er sværere for barnet at slappe af og koncentrere sig, mens et mindre udvalg kan det hjælpe din baby med fordybelse og holde fokus, og måske ikke så hurtig kede sig. Når dit barn ikke har for mange valgmuligheder, kan det opfordre til mere kreativ leg, så dit barn lærer at udforske og bruge fantasien med det legetøj, der nu er tilgængeligt. Så med det i mente, vil vi opfordre dig til at pakke noget af legetøjet væk, så dit barn har færre stykker legetøj, og hvis du så bytter legetøjet ud om nogle uger, vil dit barn opfatte det som nyt og spændende legetøj.  

39

Tanker om kravlegården

Kravlegården giver et sikkert sted, hvor din baby kan lege og udforske uden at komme i fare, og det kan være godt i de situationer, hvor du ikke hele tiden kan holde øje med dit barn, særligt når dit barn begynder at bevæge sig rundt og får adgang til farlige områder i hjemmet, som stikkontakter, skarpe hjørner eller andre farlige objekter.

Men en kravlegård kan også give tryghed og forudsigelighed, for ved at give barnet sit eget lille rum til leg og fordybelse, kan barnet udvikle en følelse af struktur og rutine - og det kan virke beroligende. Særligt hvis dit barn hurtigt bliver overstimuleret.

Og hvis du sørger for at kravlegården har legetøj og aktiviteter, der stimulerer barnets sanser, kan det skabe en positiv og rar oplevelse for barnet.

En kravlegård er derfor nyttig når du laver ting, som at tage et brusebad eller laver mad, men den erstatter naturligvis ikke kvalitetstid med dit barn, og barnets behov for kærlighed og social interaktion er stadig vigtig for en sund udvikling.

40

Trækker dit barn hovedet bagover i søvn?

Nogle babyer trækker dog hovedet rigtig langt bagover. Det kan der være flere årsager til.  Og heldigvis er det ikke noget som skader nakken.

Når babyer trækker hovedet bagover åbner det op for luftvejene, så hvis dit barn er snottet eller har lidt på luftvejene, kan det gøre det nemmere at få luft, hvis hovedet lægges bagover.

Refluksbabyer - altså babyer der har tilbageløb fra mavesækken op til spiserøret, vælger ofte også at lægge hovedet bagover, for at mindske refluksen. Så hvis du oplever at dit barn laver smaske eller synke lyde - eller pludselig hiver efter vejret kan det være årsagen. Vi har lagt nogle videoer om refluks til dig i bundbjælken under viden.

Det er også muligt at spændinger eller ubehag i nakke-eller rygmusklerne gør, at dit barn trækker hovedet bagover for at lindre ubehaget. Så hvis dit barn sover dårligt, eller du mistænker at dit barn kunne have spændinger, vil en undersøgelse hos en børnekiropraktor kunne afklare det.

Hvis du er bekymret for din babys soveposition, er det en god ide at konsultere din læge for vurdering og rådgivning.

41

Halter dit barn bagud?

Føler du at dit barn halter bagud, så bekymre dig ikke. Nogle børn har bare brug for lidt mere tid, og vi bliver ved med at hjælpe dit barn lige der hvor han er. Men hvis det alligevel fylder meget hos dig, og du synes at dit barn er ualmindeligt langsomt, så tag fat i din sundhedsplejerske eller læge, så de kan vurderer om der er grund til bekymring.

42

Mange informationer - kan virke overvældende

Vi giver dig mange informationer og det kan virke overvældende i starten. Men hvis du følger dagens program, skulle du gerne opleve at grundprincipperne er de samme og ved at arbejde med dem på forskellig vis, vil du gradvis føle dig mere og mere hjemme i det hele. Husk at øvelse gør mester :)

43

Vær tålmodig med dig selv - og dit barn

Som du sikkert har bemærket, er det ikke altid så nemt at få dit barn til at lave øvelserne, som vi arbejder hen i mod. Det kan være svært både for dig, og for dit barn. De fleste børn har mindst en udfordring som tager tid at rette op på. Det behøver derfor ikke at være perfekt, for at du alligevel gør en forskel for dit barn. Så vær tålmodig og tilfreds med det du opnår.

44

Puder til spædbørn

Babyer bør ikke sove med pude. Se her hvad vi anbefaler hvis dit barn har udviklet fladheder på kraniet.

45

Svøbe - Hvorfor og hvornår?

Hvorfor svøbe? Hvad er det godt for? Og hvorfor er det også vigtigt at du begrænser det?

46

God måde at berolige på

En god måde at berolige dit barn på, er at efterligne miljøet inde i livmoderen. Du bruger de 5 S'er: Svøber, om på Siden, Svinger, Sshhh og Sutte.

47

Tanker om babytøj

Der findes så meget smart og sødt tøj til spædbørn, der ikke er til at stå for. Men ikke alt tøj er lige nemt for dit barn at bevæge sig frit i; Tykt og stift tøj, som cowboy bukser kan være svært at bevæge sig i, og kjoler kan fange arme og ben, så barnet kommer til at sidde fast.  Vores anbefaling er at I bruger det fine tøj når I er ude, men væg noget som er rart og praktisk for barnet at have på, når I er derhjemme; Noget som er tætsiddende uden at være for stramt, og er det lidt stort, så sørg for at give et opsmøg på ærmer og bukseben.

48

Lidt om brug af autostol

Mange spædbørn sidder ikke så godt i autostolen og hovedet har tendens til at hænge lidt til den ene side. Det ser ubehageligt ud og derfor er der mange som spørger os hvad de kan gøre.  Vores anbefaling er klart af sikkerhedsmæssige årsager ikke at ligge noget ind i autostolen som som ikke er blevet crashtestet sammen med den specifikke autostol. Vi anbefaler istedet at benytte de babyindsatser som er udviklet sammen med den specifikke autostol. Så når I skal købe en autostol, så sæt dit barn i forskellige stole og vælg så den der giver kroppen og hovedet den bedste støtte.  

49

Om at falde i søvn på maven

findes et amerikansk ordsprog som siger “back to sleep- tummy to play” Dvs. at man anbefaler at spædbørn skal sove på ryggen og ligge en helt masse på maven når de er vågne. Men skulle dit barn falde i søvn mens hun ligger hos dig, kan det være en god ide lige at lade hende ligge der et stykke tid, mens at hun holder øje med hende. Strækket som den maveliggende stilling giver hende, er nemlig virkelig godt, især hvis der er en lille snert af noget favoritside, så kan du du med fordel lige så forsigtig, mens hun sover, dreje hovedet mod den side hun undviger.

50

Svært altid at nå det hele

Husk på at det vi viser dig her i appen ikke er livsnødvendigt. Og har du svært ved at nå det hele, er det helt okay. Lad dig ikke stresse af det, du gør allerede en masse godt for dit barn.

51

Familieforøgelse

Når 3 bliver til 4, eller 4 bliver til flere.

52

Svøbe baby - Hvordan?

Her på videoen viser vi dig hvordan du kan svøbe din baby. Når du svøber skal du sørger for at armene holdes tæt ind i kroppen, mens hofte og ben skal kunne bevæge sig.

53

Smertefulde amninger

Smertefulde amninger kan være normalt i starten, lige når dit barn tager ved brystet. Hør mere om hvornår du bør reagere.

54

Mangler du søvn?

Det er en stor omvæltning at søvnen bliver afbrudt flere gange hver nat og manglen på søvn kan slå benene væk under de fleste nybagte forældre.

55

Undgår dit barn øjenkontakt?

Øjenkontakt er rart men kan være intenst for din baby og hos spædbarnet kræver det et vist overskud.

56

Dit barn i andres hænder

Lad endelig større søskende og andre komme til.   

57

Babymassage i små doser

assage er en kæmpe sanseoplevelse og din baby kan hurtig blive overstimuleret af at blive masseret. Hør hvordan du skaber gode rammer.

58

Reagerer på mange indtryk

Børn er meget forskellige, lige så forskellige som voksne. De fleste nyder selskab, og nogle kan sagtens kaper meget selskab, mens andre hurtigt bliver overmættet.

59

Hav tålmodighed med dig selv og dit barn

Husk at ting tager tid, og det tager noget tid inden at det ligger naturligt i hænderne.   

60

Det 4. trimester

Fordi menneskebarnet fødes umodent, taler man om de første levemåneder som det 4. trimester. Her fortæller vi lidt om hvad det kan betyde for dit barn.

61

Overvældende med en lille ny

Hvis du føler dig overvældet af at have en lille ny, er det vigtigt at denne app ikke bidrager til “ting du SKAL gøre”.

62

Kolik - årsag og behandling

Diagnosen Kolik er en symptom-diagnose. Hør mere om det her.

63

Luft i maven

Mange babyer har rigtig meget luft i maven. Så det behøver ikke altid at genere din baby, men det kan det gøre.

64

Når dit barn vil holdes i bevægelse

Bevægelse virker beroligende på nervesystemet,men hvis dit barn vil vugges eller bevæges hele tiden, bør du spørger dig selv om der er noget der generer dit barn. 

65

Kan babyer have ondt?

Ligesom hos voksne kan babyer også opleve smerter og ubehag. Men modsat større børn og voksne kan babyerne ikke fortælle dig hvad der er vejen eller hvor smerten sidder.  

66

Bevar roen når baby græde

Det kan være svært at forholde sig roligt, hvis ens barn græder uafbrudt i timevis. Hvis du mærker, at frustrationen, afmagt og vrede er ved at få overtaget, så prøv at følge vores råd til at genfinde roen.

67

Kan kun falde i søvn ved bevægelse

Bevægelser beroliger din babys nervesystem og hjælper ham til at finde ro. Hvis dit barn ikke kan sove uden bevægelse eller også har brug for det når han er vågen, er det god idé lige at kigge på om der ligger en årsag bag.

68

Noget om babygråd

Hvorfor græder babyer? Hvor meget er normalt og hvornår er der tale om kolik?

69

Oplever I aftenuro?

Måske oplever du at din baby er mere urolig og pylret sidst på dagen? Vidste du at du faktisk kan gøre en række ting for at mindske aftenuroen hos din baby?

70

Hvis din baby helst vil holdes lodret

Hvis dit barn slapper bedst af at være i den lodrette stilling, bør du være opmærksom på at støtte nakken. Nakkens støttemuskler er nemlig ikke aktivitet endnu, så det er svært at balancere hovedet. Derfor er det en god idé istedet, at lægge dit barn hen over skulderen, så kroppen skråner og det er nemmere at styre hovedet.

71

Ked af at ligge på ryggen?

Er dit barn ked af at ligge på ryggen. Så hør mere om de forskellige årsager, og få råd til hvad du kan gøre.

72

Hjælp til at bruge sut

Her giver vi dig en række gode råd hvis din baby afviser sutten

73

Ked af at hvile hovedet på din arm.

Hvis dit barn er ked af at ligge på ryggen på din arm, kan det skyldes spændinger i nakken.

74

Spændinger fra en hård fødsel?

Hvad vil det sige at fødslen har været hård? Og hvad kan det betyde for dit barn?

75

Vågner op i et skrig

Hvis dit barn ofte vågner op fra søvnen i skrig, på tidspunkter hvor du ved at hun ikke er udhvilet, er det vigtigt at udelukke at det ikke skyldes smerter i kroppen. Det kan der være flere årsager til. 

76

Spædbørn og søvnrytme

Det her med søvn fylder rigtig meget for mange nybagte forældre. Hvor meget skal en baby sove og er man nødt til at give babyen mad om natten?

77

Puder til spædbørn

Sundhedsstyrelsens anbefaling er at babyer ikke bør sove med pude, da det kan øge risikoen for vuggedød. Hør vores tanker her. 

78

Lidt om samsovning

Forskningen viser at især de første 4 måneder er risikoen for vuggedød øget ved samsovning. Hvis du alligevel vælger at have dit barn i jeres seng, skal du forsøge at efterligne anbefalingerne for når barnet ligger i sin egen seng mest muligt.   

79

Sikkerhed under søvn

Hør sundhedsstyrelsens anbefalinger om sikkerhed under søvn.

80

Gode råd om sovestilling

Babyer skal sove på ryggen. Hør vores råd til at forebygge skævheder i kraniet.

81

D-dråber og mavekneb

Anbefalingen er at spædbørn skal have d-dråber fra barnet er 2 uger gammel. Men hvad hvis de giver mavekneb?

82

Hvorfor give dit barn mælkesyrebakterie?

Mavekneb, forstoppelse og luft i maven kan skyldes en ubalance i bakteriefloraen, som kan hjælpes på vej ved at give dit barn et tilskud af mælkesyrebakterie.

83

Vores tanker om - skråstolen

Vi bliver ofte spurgt til om “hvornår må mit barn begynde at sidde i skråstolen?”

84

Når din baby sidder i vikle/slynge eller sele

Der findes mange forskellige seler, vikler og slynger. Men uanset hviken du vælger, er der 3 vigtige tjekpunkter du skal være opmærksom på.

85

Sådan finder du den rette suttestørrelse.

Her er en rigtig god måde at finde den rette suttestørrelse på:

  1. Sæt dig godt tilrette med din baby, som er godt støttet. Vælg et tidspunkt hvor din baby trænger til trøst eller er sulten.
  2. Ta´ en ren finger i munden på din baby og lad ham sutte på den til du oplever at han laver vacuum.
  3. Sæt din tommelfinger som målestok på din pegefinger og det vil vise dig hvor lang selve suttehovedet skal være.

86

Flad eller rund sut?

Det kan være svært at finde den rette sut til din baby og det er ikke usædvanligt at mange derfor ligger inde med et kæmpe arsenal.   

87

Tanker om - slyngevuggen

Slyngevuggen er en redning for rigtig mange forældre til babyer som sover dårligt. Hør vores tanker om slyngevuggen.  

88

Tanker om babytøj

Der findes så meget smart og sødt tøj til spædbørn, der ikke er til at stå for. Men ikke alt tøj er lige nemt for dit barn at bevæge sig frit i.

89

Har dit barn suttebesvær?

Mange ting skal være på plads for en optimal sutteteknik. Hvis du oplever at sutteteknikken ikke er helt god, så hør mere her.

90

Autostol hvor længe af gangen?

Hvor lang tid må din baby sidde i autostolen ad gangen? Hør vores anbefaling.

91

Lidt om reflukssyge

Refluks er noget af det værste som kan ramme en familie. Hør mere om hvad det er, og hvordan du genkender det.

92

Lidt om gylp og refluks

Det er helt normalt at spædbørn gylper og heldigvis er det i langt de fleste tilfælde helt uproblematisk. Men i nogle tilfælde kan det give ubehag.

93

Tegn på smerter i muskler og led

Dit barn vil som regel afslører hvis noget er ubehageligt eller gør ondt. Det ses først og fremmest ser du det i adfæren eller i måden din baby bruger kroppen på.

94

Reagerer på mange indtryk

Børn er meget forskellige, lige så forskellige som voksne. De fleste nyder selskab, og nogle kan sagtens kaper meget selskab, mens andre hurtigt bliver overmættet.   

95

Ammeproblem ved ene bryst?

Oplever du ammeproblemer ved det ene bryst? Hør hvad det kan skyldes og hvad du kan være opmærksom på.

96

Undertitel til frontend

Langt indhold kan stå her.