Ting og sager – Baby Core Care

Gråd og uro

4. Trimester

Trøste

Forældreskab

Søvn

Ting og sager

Amning

01

Skab leg med det, du allerede har!

I dagens vidensvideo talte vi om, hvordan vi kan stimulere bevægelse med legetøj. Nu vil jeg dykke lidt mere ned i, hvad du kan bruge – uden at købe dig fattig i legetøj. Det vigtigste er, at det er noget, barnet kan gribe fat i, og som føles forskelligt. Ofte kan du finde ting derhjemme: et IKEA-krus, der kan trille, en snor, du kan lave til en ring, eller et stykke legetøj, du sætter fast på væggen med gaffatape som en spinner. Du kan også binde en snor om en bold og fastgøre den til gulvet. Hvad har du i køkkenskufferne? Læg en kugle i et lukket glas for at lave noget med lyd. Det handler om at være kreativ – du behøver ikke købe nyt. Byt med mødregruppen, og tænk i lyde, farver og materialer. Og husk altid at sikre, at det er sikkert for barnet.

02

Tøj-hacks i på det her udviklingstrin

På det her trin begynder dit barn at flytte sig rundt, derfor er det vigtigt at det tøj, dit barn har på, ikke forstyrrer de bevægelser. Det er blandt andet vigtigt at knæet kan bøjes op, uden at det fanges i nogle løse kjoler eller bukser, eller at bleen eller bukserne strammer om hoften og hindrer bevægelsen. Det er også vigtigt at hele hånden er fri til leg, så hvis ærmerne er lange, giver du dem et godt opsmøg

03

Container-syndrome; hvad er det?

Container-syndrom” er en betegnelse vi bruger når babyer tilbringer for meget tid i en container, altså et sted hvor barnets bevægefrihed er indskrænket, som i en autostol, slynge eller vippestol.

Når et barn bruger for meget tid i en container, kan det føre til en række udviklingsmæssige og motoriske forsinkelser, netop fordi det hæmmer barnet i at bevæge sig frit og udforske egen krop og omgivelserne.

Og som vi har talt så meget om her i appen, er bevægelse grundstenen til at styrke musklerne og udvikle korrekte kropsholdninger. Og hver gang barnet placeres i en container, fratager man barnet fra den vigtige gulvtid, hvor barnet kan bevæge sig frit og udvikle motoriske færdigheder som at rulle, sidde og kravle, og styrke evnen til at forstå og reagere på deres omgivelser.

Samtidig kan langvarig brug af en container føre til muskelspændinger og ubehag, som kan påvirke dit barns velbefindende.

Det betyder ikke at du aldrig bør bruge en container, blot at du bør gøre det med omtanke og begrænse det til situationer hvor det giver god mening. Slyngen - som trøst og nærhed, og autostolen til transport.

Så undgå overbrug, og sørg for at din baby får tilstrækkelig tid til at være aktiv og undersøge omgivelserne gennem forskellige aktiviteter. Her hjælper det måske at huske tommelfingerreglen om mavetid, som er 5 min/leveuge/dag

04

Vores tanker og kravlegården

Som vi har fortalt dig, er tid på gulvet den allerbedste måde at fremme den motoriske udvikling på, fordi dit barn nu efterhånden begynder at bevæge sig rundt omkring.

Alligevel er der tidspunkter hvor en kravlegård stadig kan give mening. Det er f.eks de situationer, hvor du ikke hele tiden kan holde øje med dit barn særligt når dit barn begynder at bevæge sig rundt og får adgang til farlige områder i hjemmet, som stikkontakter, skarpe hjørner eller andre farlige objekter.

Men for nogle børn kan en kravlegård også give tryghed og forudsigelighed, for ved at give barnet sit eget lille rum til leg og fordybelse, kan barnet udvikle en følelse af struktur og rutine - og det kan virke beroligende. Særligt hvis dit barn hurtigt bliver overstimuleret.

En kravlegård er derfor nyttig når du laver ting, som at tage et brusebad eller laver mad, men det er vigtig at det ikke stjæler tid fra den vigtige tid på gulvet, og den sociale interaktion der også er vigtig for en sund udvikling.

05

Brug hverdagsting som legetøj

At bruge ting omkring i huset som legetøj, er ikke kun økonomisk fordelagtig, men kan være fremragende legetøj til babyer, da de ofte er lærerige og stimulerende på flere måder. Her er nogle eksempler på hverdagsting, der kan bruges som legetøj i den her alder. Eksempler kan være

  • Køkkenredskaber, som skåle, skeer, træskeer eller plastikbeholdere. De kan være sjove at røre ved, skubbe rundt og udforske.
  • Bløde stofstykker med forskellige teksturer, ru eller glat - kan være spændende for babyer at udforske med hænder og mund.
  • Plastikflasker med ris eller bønner kan fungere som en improviseret rangle, som kan trille og bevæge sig.
  • Spejle, mange babyer er fascineret af babyen i spejlet og at babyen mimikere barnets ansigtsudtryk
  • Stofbleer - kan bruges til at dække babyens - eller dit eget ansigt under leg - og derefter trækkes væk - en rigtig sjov leg
Vælg altid genstande der ikke udgør en fare; sørg for at der ikke er noget som barnet kan sluge, kan som kan kvæle barnet, og materialer der er sikre for barnet at udforske.

06

Overvejelser om køb

Det er nemt at blive fristet af den overflod af babyudstyr som findes på markedet, men langt de fleste produkter er helt unødvendige og nogle gange måske endda bedst for dit barn ikke at have. Det gælder blandt andet diverse udstyr som begrænser barnets egne bevægelser Her tænker vi blandt andet på mariehønen (billede), som angiveligt skulle hjælpe baby til at ligge på maven. Den hjælper ikke dit barn til at ligge på maven, da den ikke understøtter at dit barn bruger armene.  Diverse babystole - som hindre dit barn i bevægelse Skråstole og lignende, bør først komme i brug når barnet skal introduceres til skemad,, på alle andre tidspunkter er det bedre at dit barn ligger på et tæppe med plads til bevægelse Udstyr som hjælper dit barn i stillinger barnet ikke selv kan komme i.  Det kunne være gåstolen, hoppegyngen eller bumbostolen. Det bedste du kan gøre, er jo ikke at placere dit barn i stillinger barnet selv kan komme i.  Husk at udviklingen foregår bedst på gulvet, hvor dit barn arbejder mod tyngdekraften og kan bevæge sig frit rundt.

07

Begræns mængden af legetøj!

Vi vil som forældre så gerne gøre det bedste for vores børn og sikre os at barnet bliver stimuleret bedst muligt. Men meget legetøj stimulerer ikke nødvendigvis dit barn bedst, tværtimod faktisk. For begrænser du mængden af legetøj, du tilbyder din baby, kan det give en mere rig og meningsfuld legeoplevelse. For mange stykker legetøj kan virke overvældende og distrahere barnet, så det er sværere for barnet at slappe af og koncentrere sig, mens et mindre udvalg kan det hjælpe din baby med fordybelse og holde fokus, og måske ikke så hurtig kede sig. Når dit barn ikke har for mange valgmuligheder, kan det opfordre til mere kreativ leg, så dit barn lærer at udforske og bruge fantasien med det legetøj, der nu er tilgængeligt. Så med det i mente, vil vi opfordre dig til at pakke noget af legetøjet væk, så dit barn har færre stykker legetøj, og hvis du så bytter legetøjet ud om nogle uger, vil dit barn opfatte det som nyt og spændende legetøj.  

08

Tanker om kravlegården

Kravlegården giver et sikkert sted, hvor din baby kan lege og udforske uden at komme i fare, og det kan være godt i de situationer, hvor du ikke hele tiden kan holde øje med dit barn, særligt når dit barn begynder at bevæge sig rundt og får adgang til farlige områder i hjemmet, som stikkontakter, skarpe hjørner eller andre farlige objekter.

Men en kravlegård kan også give tryghed og forudsigelighed, for ved at give barnet sit eget lille rum til leg og fordybelse, kan barnet udvikle en følelse af struktur og rutine - og det kan virke beroligende. Særligt hvis dit barn hurtigt bliver overstimuleret.

Og hvis du sørger for at kravlegården har legetøj og aktiviteter, der stimulerer barnets sanser, kan det skabe en positiv og rar oplevelse for barnet.

En kravlegård er derfor nyttig når du laver ting, som at tage et brusebad eller laver mad, men den erstatter naturligvis ikke kvalitetstid med dit barn, og barnets behov for kærlighed og social interaktion er stadig vigtig for en sund udvikling.

09

Puder til spædbørn

Babyer bør ikke sove med pude. Se her hvad vi anbefaler hvis dit barn har udviklet fladheder på kraniet.

10

Tanker om babytøj

Der findes så meget smart og sødt tøj til spædbørn, der ikke er til at stå for. Men ikke alt tøj er lige nemt for dit barn at bevæge sig frit i; Tykt og stift tøj, som cowboy bukser kan være svært at bevæge sig i, og kjoler kan fange arme og ben, så barnet kommer til at sidde fast.  Vores anbefaling er at I bruger det fine tøj når I er ude, men væg noget som er rart og praktisk for barnet at have på, når I er derhjemme; Noget som er tætsiddende uden at være for stramt, og er det lidt stort, så sørg for at give et opsmøg på ærmer og bukseben.

11

Lidt om brug af autostol

Mange spædbørn sidder ikke så godt i autostolen og hovedet har tendens til at hænge lidt til den ene side. Det ser ubehageligt ud og derfor er der mange som spørger os hvad de kan gøre.  Vores anbefaling er klart af sikkerhedsmæssige årsager ikke at ligge noget ind i autostolen som som ikke er blevet crashtestet sammen med den specifikke autostol. Vi anbefaler istedet at benytte de babyindsatser som er udviklet sammen med den specifikke autostol. Så når I skal købe en autostol, så sæt dit barn i forskellige stole og vælg så den der giver kroppen og hovedet den bedste støtte.  

12

D-dråber og mavekneb

Anbefalingen er at spædbørn skal have d-dråber fra barnet er 2 uger gammel. Men hvad hvis de giver mavekneb?

13

Hvorfor give dit barn mælkesyrebakterie?

Mavekneb, forstoppelse og luft i maven kan skyldes en ubalance i bakteriefloraen, som kan hjælpes på vej ved at give dit barn et tilskud af mælkesyrebakterie.

14

Vores tanker om - skråstolen

Vi bliver ofte spurgt til om “hvornår må mit barn begynde at sidde i skråstolen?”

15

Når din baby sidder i vikle/slynge eller sele

Der findes mange forskellige seler, vikler og slynger. Men uanset hviken du vælger, er der 3 vigtige tjekpunkter du skal være opmærksom på.

16

Sådan finder du den rette suttestørrelse.

Her er en rigtig god måde at finde den rette suttestørrelse på:

  1. Sæt dig godt tilrette med din baby, som er godt støttet. Vælg et tidspunkt hvor din baby trænger til trøst eller er sulten.
  2. Ta´ en ren finger i munden på din baby og lad ham sutte på den til du oplever at han laver vacuum.
  3. Sæt din tommelfinger som målestok på din pegefinger og det vil vise dig hvor lang selve suttehovedet skal være.

17

Flad eller rund sut?

Det kan være svært at finde den rette sut til din baby og det er ikke usædvanligt at mange derfor ligger inde med et kæmpe arsenal.   

18

Tanker om - slyngevuggen

Slyngevuggen er en redning for rigtig mange forældre til babyer som sover dårligt. Hør vores tanker om slyngevuggen.  

19

Tanker om babytøj

Der findes så meget smart og sødt tøj til spædbørn, der ikke er til at stå for. Men ikke alt tøj er lige nemt for dit barn at bevæge sig frit i.

20

Autostol hvor længe af gangen?

Hvor lang tid må din baby sidde i autostolen ad gangen? Hør vores anbefaling.