Som sagt flere gange er ryggens muskler ikke tilstrækkelig stærke til at støtte ryggens led endnu, og derfor er det godt at støtte lænden når dit barn sidder, indtil dit barn selv kan sætte sig op.  Når dit barn spiser, gøres det bedst ved at have barnet siddende hos dig. Det udover at det er godt for ryggen, kan det være en rar måde at få et hyggeligt måltid sammen, men det kan også være mindre praktisk, især hvis dit barn er aktiv eller urolig under måltiderne.  En vippestol støtter ryggen og nakken rigtig godt og kan også være en hyggelig måde at være sammen om maden på, men hvis dit barn trækker hovedet opad og viser tegn på at vil op, er det ikke så hensigtsmæssigt.  En højstol er nok den mest anvendte løsning, og den giver dig mulighed for at sidde overfor dit barn, og det kan være gavnligt for socialt samvær og udvikling, men lænden har ikke samme støtte her og det kan være svært at balancere mod tyngdekraften her.v Så hvis du vælger højstolen, kan du vælge at placere et sammenrullet håndklæde eller lignende, for at give lænden og bækkenet ekstra støtte. Under alle omstændigheder er det en god ide at begrænse tiden hvor dit barn sidder der til 5- 10 minutter, og er dit barn ikke færdig med at spise, så giv en kort pause på 5 minutter på gulvet og genoptag derefter spisningen igen. Tag dit barn ud af højstolen, hvis kroppen begynder at læne forover, hælder til siden, eller hvis dit barn begynder at skyde ryg eller kaste sig tilbage.

Nogle børn har det med at løfte hovedet fremad og op ift til kroppen. Det kan f.eks. Være når barnet ligger på ryggen og løfter hovedet op fra underlaget, eller at barnet skyder hovedet fremad når du har barnet i dine arme eller når din baby sidder i autostolen.  Det skyldes som regel at barnet gerne vil at der sker noget mere. Vi ser det derfor ofte hos børn, som har travlt med at komme fremad og endnu ikke kan dreje sig rundt og skifte stilling, eller i situationer hvor barnet sidder fastspændt og ikke har mulighed for at dreje sig rundt, for at skubbe sig op. Hvis dit barn gør det, er den bedste måde, du kan hjælpe barnet på, er at fremme styrken i de skrå muskelkæder, ved at løfte over siden, bruge de skrå bærestillinger og lege i sideleje.  Og hvis dit barn løfter hovedet fremad siddende på din arm, kan du forsøge at lokke dit barn til at lægge hovedet tilbage ved at tilbyde legetøj i øjenhøjde foran kroppen.  Selvom det ser anstrengende ud, er det heldigvis ikke noget som nakken eller kroppen tager skade af, og det går i langt de fleste tilfælde over, når dit barn selv kan skifte stilling.

Krydsbevægelser spiller en vigtig rolle for barnets udvikling, fordi de hjælper med at koordinere aktiviteten mellem de to hjernehalvdele, og skaber forbindelse mellem de forskellige områder i hjernen. Det er ikke alene godt for den motoriske udvikling men også for udviklingen af en lang række andre færdigheder.

Når krydsbevægelser hjælper med at koordinere aktiviteten mellem de to hjernehalvdele, fremmer det udviklingen af sprog, læsning, opmærksomhed og andre kognitive færdigheder, blandt andet at skrive og læse

Ved at udføre krydsbevægelser bliver barnet mere opmærksomt på sin kropsposition og bevægelse i rummet, så det fremmer kropsbevidsthed og motorisk kontrol

Krydsbevægelser bidrager også til udviklingen af balance og core stabilitet, ved at aktivere forskellige muskelgrupper og nervebaner på tværs af kroppen.

Vi har derfor i appen rigtig meget fokus på krydsbevægelser og på at sikre at dit barn får rigtig god gang i dem.

Du kan allerede godt glæde dig til trin 5, for her starter de vigtige krydsbevægelser, som dit barn senere skal bruge til kryb og kravl. Og du får en masse øvelser og fif til hvordan du får gang i dem i alle stillinger; både på ryggen, siden og på maven. Samtidig arbejder vi videre på at få stærke arme, så dit barn gradvist kan løfte sig højere og højere op fra underlaget, så vi får gang i alle ryggens muskler. Og så dit barn senere her på trin 5 er stærk nok til at bære kroppen på en, når barnet begynder at slippe med den ene arm for at lege med legetøj Og vi arbejder naturligvis videre på, at der er god balance mellem højre og venstre side af kroppen, så vi forebygger skævheder, og skaber fundamentet for den bedst mulige motorik. Og alt det krydrer vi med sjove lege, massage og nyttig viden.

Nogle børn har det med at løfte hovedet fremad og op ift til kroppen. Det kan f.eks. Være når barnet ligger på ryggen og løfter hovedet op fra underlaget, eller at barnet skyder hovedet fremad når du har barnet i dine arme eller når din baby sidder i autostolen.

Det skyldes ofte at barnet har travlt og gerne vil at der sker noget mere. Selvom det ser anstrengende ud, er det ikke noget som nakken eller kroppen tager skade af, men omvendt er det jo heller ikke noget der ligefrem styrker dit barn.

Vi anbefaler at du fortsætter med alle de gode råd og tiltag vi i øvrigt giver dig, for det styrker dit barn og sætter gang i udviklingen, så dit barn kan komme videre.

Hvis dit barn gør det siddende på din arm, kan du forsøge at lokke dit barn til at lægge hovedet tilbage ved at tilbyde legetøj i øjenhøjde foran kroppen. Og så kan du i øvrigt minimere brugen af skråstole og autostole til når det absolut nødvendige da, mange af babyerne gør det mere, når de sidder i en skrånende stilling.

I løbet af det her trin begynder babyen at få et syn, som minder om voksnes syn; synet får god skarphed, men dybdeforståelsen kommer først rigtig på plads, når barnet begynder at bevæge sig rundt i rummet. Dvs. at det stadig er svært at vurdere, hvor langt væk objekter er i forhold til hinanden.

Selvom øjets muskler også er blevet stærkere og dit barn gerne skulle skele mindre, er det ikke usædvanligt at dit barn skeler i stillinger hvor hovedkontrollen er udfordret - f.eks. Når barnet selv skal balancere hovedet i den siddende stilling - eller sidst på dagen hvor trætheden melder sig.

Mange børn har derfor også stadig gavn af øvelser, som styrker samsynet - altså samspillet mellem øjnenes små muskler, og skeler dit barn stadig en del, kan du med fordel skrue lidt op for den slags øvelser.

På det her trin bliver håndens bevægelser mere og mere bevidste, mens refleksen, hvor barnet ufrivilligt griber fat, når en genstand, som din finger, rører håndfladen, aftager mere og mere. Barnet vil begynde at udforske omgivelserne mere aktivt med hænderne, og vil tage fat i og røre ved legetøj, tøj eller andre ting der er indenfor rækkevidde og begynder at koordinere hænderne, så de samarbejder, så den ene hånd holder fast om legetøjet, mens den anden hånd rører ved det.  Derfor begynder legetøj som er let at gribe fat i, som rangler og tøjdyr at blive mere interessante, og du kan styrke dit barns grebsfærdigheder, ved at lade barnet gribe fat om mindre objekter med hænderne foran kroppen. Hvis dit barn ikke har interesse for legetøj, så brug sutten, din egen hånd eller strømper og lign.  Og hos mange babyer er interessen for at føre hænderne til munden stadig meget udtalt. Det er en vigtig sensorisk oplevelse, som er del af at udforske egen krop, og det hjælper også med hånd-til-mund koordinationen.  

Alle babyer er forskellige - nøjagtig som vi voksne også er. Nogle børn er meget bløde, mens andre er noget stive i kroppen, og de fleste et sted imellem.  Stive børn virker spændte i kroppen, det mærker du f.eks. ved at 

• Benene er meget stive når du cykler med benene
• Det er svært at bøje benet når du løfter dit barn eller barnet
• Trækker hovedet langt bagover når du ruller barnet om på siden
• Eller har altid løftet hovedet højt når du bøvser barnet af.

Babyer er ligesom større børn og voksne forskellige, blandt andet i forhold til spændingen i kroppen. Nogle børn er lidt stive i kroppen, mens andre er meget bløde, og så alt der i mellem. Bløde børn kendes ved, at det er sværere for barnet at arbejde mod tyngdekraften, dvs.

• At det kan være svært at ligge længe på maven og løfte kroppen op på strakt arm, og
• På siden løfter barnet måske ikke hovedet så højt op
• Når barnet ligger på ryggen løfter benene sig måske ikke så højt og
• Når du løfter dit barn, føles det som om barnet smutter mellem hænderne og skuldrene løftes op til ørerne. 

Der kan være flere forskellige årsager til, at dit barn ikke bryder sig om at ligge på ryggen. Hos spædbarnet drejer det sig ofte om at barnet ligger dårligt på ryggen, fordi støttefladen ikke er god, så barnet får fornemmelsen af at miste balancen, og bliver utryg. Det kan stadig spille en rolle hos nogle børn på det her trin. Det kan også skyldes at dit barn oplever ubehag ved at ligge ned. Altså at der er noget som generer dit barn i den rygliggende stilling. Det kan være fordøjelsesproblemer, spændinger i kroppen eller tryk på ørerne. Eller det kan være at dit barn bliver ked af at ligge på ryggen, fordi barnet føler sig alene og mangler opmærksomhed og kontakt, eller fordi barnet ønsker mere stimulering og finder det mere interessant at være oprejst hvor det er nemmere at se sig omkring. I de tilfælde er barnet ofte generelt ked af at ligge ned uanset holdningen. Hvis dit barn er ked af at ligge på ryggen, så kryds det af, så vi kan give dig lidt uddybende information om de forskellige årsager, og hvad du kan gøre.

Det er som sagt tidligere ikke usædvanligt at spædbørn har en favoritside de første leveuger. Men selvom det kan være normalt at dit barn foretrækker at kigge til den ene side, og skal lokkes, er det vigtigt at barnet rent faktisk har fuld bevægelighed i nakken, så hovedet kan dreje helt til siden, så hagen kommer forbi skulderen.  Nogle gange sker det at stramhed i en muskel begrænser bevægelighed i nakken, så barnet ikke kan dreje hovedet helt. Det skyldes som regel en muskel-blødning, grundet en hård fødsel, som får vævet til at trække sig sammen. I de tilfælde er strækøvelser yderst vigtige, da der ellers er risiko for at arvæv vil gøre hovedtiltet permanent. Derfor bruger vi i dag en af øvelserne til at teste nakkens bevægelighed og hvis nakken ikke har fuld bevægelighed guider vi dig i hvad du skal gøre.

Bruger dit barn den ene hånd mere end den anden? Så skyldes det måske at hun har haft en favoritside eller du har tilbudt legetøjet mere fra den ene side end den anden. Se her hvordan du så får gang i den anden hånd.

På det her trin, er det stadig normalt at barnet indimellem skeler lidt, for ligesom alle andre muskler i kroppen, skal samarbejdet mellem øjnenes muskler - det vi samsyn - trænes. Det kan man gøre på forskellige måder, og i dag vil vi vise dig en af dem.

Dit barn bør kunne dreje hovedet så langt, at hagen kan dreje fordi skulderen. Hvis dit barn ikke kan det, kan det skyldes stramt væv i nakken. Så er det vigtigt at komme igang med at strække vævet ud, så dit barn ikke får en permanent stramhed i nakken.

Nyfødte børn har ofte knyttede hænder. I takt med at barnet udvikler sig, åbner hænderne sig op. Hør hvordan du kan hjælpe det på vej.

Det lille barn fremstår meget skråbeligt, men tilpasser sig som regel omgivelserne.

Nyfødte børn har hænderne knyttede det meste af tiden, men i takt med at barnet bliver ældre og udvikler sig åbner hænderne mere og mere op.

Hvis du oplever at tårekanalen stopper til hos dit barn, kan du derfor forsøge at massere det let.  

Hvis du oplever at din babys hofte klikker ved f.eks. bleskifte eller når du bevæger hans ben, kan det skyldes hofteskred. Det er vigtigt at opdage det så tidligt som muligt.  

Der er SÅ mange fordele ved hud mod hud. Og fordi det er særligt godt for spædbarnet spædbarnet er det en god idé at liste så meget hud-mod-hud ind i hverdagen.