Løft over siden - gang i albuen
Vi løfter fortsat over siden, for når I gør det flere gange om dagen, giver det gratis træning, som dit barn ikke skal snydes for. På det her trin skal dit barn efterhånden kunne skubbe med, så barnet kommer helt op på albuen. Og har du tid, så lad dit barn ligge lidt her, inden du fortsætter løftet. Løft over siden, er en af de allerbedste måder at styrke dit barn på, så brug den så meget som muligt og husk at bruge begge sider, så begge sider styrkes.