Få dit barn til at skubbe med armene
I dag skal vi træne "stærke arme" når dit barn ligger på maven. Og det gør vi ved at trykke ned på hænderne, når de ligger foran kroppen. Når du giver et fast tryk over håndryggen, giver du dit barn fornemmelse for at "det er her jeg skal skubbe fra". Forsøg samarbejde at tage dit barns opmærksomhed med et stykke legetøj, hvis det altså ikke forstyrrer for meget. En anden god måde, er at trykke på bagsiden af albuerne, så du afstiver armene, så de ikke bøjer. Prøv begge måder af i dag, og se om det hjælper dit barn til at strække armene.